Jeriko

Mosesa jámedijn de Josva sjattaj Israela vierrega oajvven.
Josva doalvoj vierregis Jubmela jáhttám ednamij.
Valla vuostak de vierttijin Jordana änov rasstit,
mij dáj muttoj lej dulvven.

Jordana ädnogátten idjadattijn
de Josva suolev rájaj guokta gáhttára Jeriko stádaj,
mij lej äno nubbelin.
Gáhttára guotsadijga stáda muvrav bajás.
Bajemusán, muvra sinna, lej goahte.
Danna åroj nissun, gen namma lej Rahab.
Lådje lej gáhttárijda ja biebmaj sunnuv.
Sunnuv de tjiehkalij dähkkon hálmaj vuolláj,
gå gånågisá vegas båhtin gáhttárijt åtsåtjit.
Rahab vávtajt biehtij subtsasta amuga lejga vuolggám.
Ijá sjievnnjedin de nissun gáhttárijt luojttádahtij vinndegis dågijn.
“Gullam lep, gåktu Jubmel dijáv viehkedij
Ruohkomera ja åjdåmiehtse tjadá”, giehtoj sunnuj.
“Danen de mijás jálosvuohta någåj.
Valla Jerikoj validattijn: Ármestihtit vegam ja muvva!
Åskeldihtit midjij, dagu åskeldam lev dunnuj!”
De gáhttára gåhtjojga suvva ruoppsis hárpov vinndegij tjanátjit märkkan,
vaj dán goade vehka lej suojen.

Gáhttára Josva lusi máhtsajga ja giehtojga, majt stádas lejga oahppam. “Muddo le dálla”, javlaj Josva. “Rasstijup Jordanav.”
Åvdemussaj gåhtjoj härrájt lihttoárkka gaskanisá.
Vallak sijás juolge duohtastin tjátjev,
de dulvve ganudij
ja mälggadin siejnnen tjuottjedij.
Israela vierrek änov gåjkkejuolggen rasstij.
Stádaj álmmuga ibmahis gullájin ja ballájin.

Akti gåjt de Josva aktu allasis váttsatjij.
De iejvvij ålmmåv svierdde giedan.
“Le gus guojmme váj vasjulasj?” gatjádij Josva.
“Iv, Oajve doarrofuova jådediddje lev”, vásstedij ålmåj.
“Dálla lev boahtám.”

De Josva buolvvedij muodo ednamij,
gå buojkkáj ieŋŋgilav lej iejvvim.

Gå de Josva álmmugij máhtsaj,
de subtsastij: “Diedáv Jeriko le midjij.
Ájnat ep doaro.
Váttsatjup hábrrátjårvijt båso.”
Álmmuk jegadij.
Ettjin doaro, ienni stáda muvra birra vádtsin
lihttoárkka ålgij nanna hábrrátjårvijt båsodijn.
Akti bäjvváj návti dahkin guhtta biejve.
Giehttjit biejve giehttji vádtsin stáda birra.
Härráj giehttjidis hábrrátjårvijt båsodijn
de åbbå álmmuk tjuorvoj.
Dalá muvrra vieraj,
ja álmmuk njuolgga stádaj låjdåstij.

Jerikov dåssjidin,
ájnat Rahabav ja vegas ármestin.

Josva girje nuppát-goalmát ja vidát-gudát låhkusis

Les historien i Bibelen

1Jeriko var lukket og stengt for israelittene. Ingen gikk ut, og ingen gikk inn. 2Men Herren sa til Josva: «Se, jeg gir Jeriko med kongen og hans tapre krigere i dine hender. 3Dere skal omringe byen; alle krigerne skal gå rundt byen én gang. Det skal du gjøre i seks dager. 4Sju prester skal bære sju bukkehorn foran paktkisten. På den sjuende dagen skal dere gå sju ganger rundt byen, og prestene skal blåse i bukkehornene. 5Når hornet lyder, når dere hører støtet fra bukkehornene, skal hele folket sette i et høyt rop. Da skal bymuren styrte sammen, så hver og en kan gå rett inn i byen.» 6Josva, Nuns sønn, kalte prestene til seg og sa til dem: «Løft opp paktkisten. Sju prester skal bære sju bukkehorn foran Herrens kiste.» 7Til folket sa han: «Gå rundt byen! Krigerne skal gå foran Herrens kiste.» 8Da Josva hadde talt til folket, gikk de sju prestene som bar de sju bukkehornene, foran Herren og blåste i hornene, mens Herrens paktkiste fulgte etter dem. 9Krigerne gikk foran prestene som blåste i hornene, og baktroppen fulgte etter kisten. De gikk, og hornene ljomet. 10Josva hadde befalt folket: «La det ikke høres krigsrop, gi ikke lyd fra dere og la ikke et ord komme fra munnen deres før den dagen jeg sier at dere skal rope! Da skal dere rope.» 11Så lot han Herrens paktkiste bli ført én gang rundt byen. Siden gikk de tilbake til leiren og overnattet der. 12Neste morgen sto Josva tidlig opp, og prestene løftet opp Herrens kiste. 13De sju prestene som bar de sju bukkehornene, gikk foran Herrens kiste og blåste hele tiden i hornene. Krigerne gikk foran dem, baktroppen fulgte etter Herrens kiste, og hornene ljomet hele tiden. 14De gikk én gang rundt byen denne andre dagen og vendte så tilbake til leiren. Dette gjorde de i seks dager. 15Den sjuende dagen sto de opp ved daggry og gikk på samme måten rundt byen, sju ganger. Det var bare den dagen de gikk sju ganger rundt byen. 16Den sjuende gangen prestene blåste i hornene, sa Josva til folket: «Rop! For Herren har gitt dere byen. 17Byen og alt som er i den, skal være bannlyst og tilfalle Herren. Bare den prostituerte Rahab skal få leve, hun og alle som er i huset hos henne, fordi hun skjulte mennene vi sendte ut. 18Pass dere for det som er bannlyst, så dere ikke fristes til å ta av det. For da blir også Israels leir bannlyst, og dere fører ulykke over den. 19Alt sølv og gull og alle gjenstander av kobber og jern skal gjøres hellig for Herren og bringes til Herrens skattkammer.» 20Folket ropte mens prestene blåste i bukkehornene. Så snart folket hørte lyden av hornene, satte de i et høyt rop. Muren styrtet sammen, og hver og en gikk rett inn i byen. Så inntok de byen.

Les i nettbibelen